Moderniseret køreuddannelse fra 1/7-26
Fra 1. juli 2026 får køreuddannelsen et løft – her er, hvad du skal vide.
Lær i moduler
Undervisningen er bygget op i mindre moduler, der bygger oven på hinanden. Det gør det nemmere at følge med og giver dig et godt overblik.
Fokus på refleksion og selvudvikling
I køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) lærer du at håndtere realistiske situationer i trafikken og får en solid risikoforståelse – så du kan føle dig sikker, når du en dag kører selv.
Få overblik i modulplanen
Din fremgang bliver registreret i en modulplan. Modulplanen sikrer, at både du og din kørelærer kan se, hvor langt du er. På den måde ved du, hvad du mangler for at blive klar til prøverne.
Hvad lærer jeg?
Du lærer blandt andet om:
- Bilens udstyr og sikkerhed
- Start, stop, parkering og andre grundmanøvrer
- Risikoforståelse og trafiksikkerhed
- Kørsel i by, på landevej og motorvej
- Grøn og energirigtig kørsel
- Elbiler, hybridbiler og moderne teknologi
Undervisningen er opdelt i moduler, som du gennemfører ét modul ad gangen.
Et modul er en afgrænset del af køreuddannelsen med sit eget indhold og læringsmål. Teori og praksis skal gennemføres efter kravene for det enkelte modul, og det er din kørelærer, der vurderer, hvornår du har gennemført et modul tilfredsstillende, og hvornår du kan gå videre til næste modul.
Du skal gennemføre et modul med et tilfredsstillende resultat, før du går videre til det næste.
Et modul består af nogle minimumsantal lektioner, men du kan få brug for flere lektioner, alt efter hvordan du lærer og udvikler dig.
Det er din kørelærer, der vurderer, hvornår du er klar til at fortsætte til næste modul.
Ændringerne i køreuddannelsen bygger på en aftale fra 2023 mellem Transportministeren og kørelærerbranchen.
Formålet er at:
- modernisere køreuddannelsen
- styrke trafiksikkerheden
- skabe en mere fleksibel og tidssvarende undervisning
Vil du læse mere, er der et link her.
Her på køreskolen bliver undervisning tilrettelagt, så du følger en plan:
- Teori over 7 moduler – 24 i alt.
- 6 lektioner á 45 min. Selvstudium.
- 3 lektioner på manøvrebane.
- 17 lektioner på vej.
- Køreteknisk anlæg/ glatbane.
- Bestå teoriprøven.
- Evt. ekstra kørelektioner, du kan få brug for flere lektioner, alt efter hvordan du lærer og udvikler dig.
- Praktisk prøve.