Manuelt eller automatgear

Mulighed for at vælge automatgear

Du kan vælge både manuelt eller automatgear her

Kode 148 på kørekortet angiver, at køreprøven er aflagt i en bil med automatgear, men at indehaveren har gennemført påkrævet undervisning i et køretøj med manuelt gear.

Selvom kode 148 er en national kode, vil den ikke begrænse din ret til at køre biler med manuelt gear i udlandet, da dit kørekort ikke er forsynet med EU-kode 78, som begrænser førerretten til automatgear, har du lov til at køre med både automatgear og manuelt gear i andre EU-lande.

Kode 148 gælder alene for kategori B. Førerretten begrænses ikke.

Den påkrævede undervisning består af 7 lektioner, der skal gennemføres hos en godkendt kørelærer. Herudover skal mindst 3 af lektionerne gennemføres på offentlig vej, motorvej undtaget. Øvrige timer kan fx aflægges på manøvrebane, men ikke på køreteknisk anlæg,

Det bemærkes, at der kan aflægges flere timer i kørsel med manuelt gear, hvis dette ønskes, jf. praksisændringen nedenfor. De 7 lektioner kan tidligst aflægges fra og med den 1. juli 2024

Køreeleven bør forud for sit kørekortforløb tage stilling, hvordan vedkommende ønsker at erhverve kørekort, og herunder gøre sig klart, hvilke koder, der påføres kørekortet. Særligt fordi det første kørekortforløb får betydning i de tilfælde, hvor man på et senere tidspunkt ønsker at udvide sit kørekort til at omfatte andre kategorier, alt efter hvilken ordning man ønsker at være omfattet af.
Særligt skal man være opmærksom i forhold til kode 148, hvis man efterfølgende ønsker at er hverve kategori B/E.

Bestås den praktiske prøve til kategori B/E med automatgear vil kategori B/E være påført kode 78. Dette betyder, at en kørekortindehaver kun må føre et køretøj med automatgear, når der er tilkoblet et stort påhængskøretøj. Bestås den praktiske prøve til kategori B/E i en bil med manuelt gear fjernes kode 148 fra kategori B, og kørekortet er i sin helhed ikke længere begrænset.